Menu

De 10 bud til forældrene

  1. Mød op til træning og kamp 
    – dit barn ønsker det.
     
  2. Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen 
    – ikke bare til din datter eller søn.
     
  3. Giv opmuntring i både med- og modgang 
    – giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.
     
  4. Respekter trænerens brug af spillere 
    – forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.
     
  5. Se på dommeren som en vejleder 
    – kritiser ikke hans/hendes afgørelser.
     
  6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage 
    – pres ikke.
     
  7. Spørg om kampen var spændende og sjov 
    – ikke kun om resultatet.
     
  8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr 
    – overdriv ikke.
     
  9. Vis respekt for arbejdet i klubben 
    – bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement.
     
  10. Tænk på, at dit barn spiller fodbold 
    – ikke dig!
  11. Når børnene
    selv skal sige det…

»Jeg synes det er bedst, når det er min mor der er med til kampen, for hun råber ikke hele tiden ad mig.« (Caroline 10 år –  midtbanespiller)

»I går så jeg en flot jumbojet oppe i luften, men så scorede de andre. Jeg ved ikke hvem der vandt til sidst, men det var også  lige meget, for min bedste ven Tobias scorede et flot mål.« (Christian 8 år – målmand)

»Det er fedt med engagerede forældre, men de skal tie stille, når vi spiller – én træner er rigeligt!« (Daniel 16 år – angriber)

»Det bedste ved forældre er når de tager frugt med, og giver is eller sodavand efter kampen.« (Johan 12 år – forsvarsspiller)

Tænk på at det er børnefodbold I er tilskuere til. Børn er ikke små voksne. De skal bakkes op, opmuntres og føle sig trygge ved at dyrke deres sport.

Vær en god rollemodel for dit barn!

Luk